Som mor til to teenagedrenge har jeg ofte overvejet, om jeg virkelig bør give mine poder lov til at sidde i en mørk hal en hel weekend?

Af Ann I. Holmgrün, formand for Spentrup Idrætsforening og mor til to teenagedrenge. 

De drikker cola, spiser chips, sover ikke optimalt i 48 timer, øjnene bliver firkantede, ja hvordan kan det overhovedet være noget, man gør i en idrætsforening?

Hold nu op sådanne fordomme kan hurtigt komme til skamme.

Det der LAN

Jeg har oplevet hvordan de unge kommer med alt fra kæmpestore skærme, det helt store computerarsenal og til dem der blot kommer med sin ipad, og vil hygge sig med lidt minecraft sammen med vennerne.

Og kære forældre,

de sidder ikke bare på deres dertil indrettede hele weekenden. Hvad sker der rent faktisk til et BlicherLAN? Der bliver hygget max med vennerne, og man får måske nye kammerater ved at sidde ved siden af én man ikke kender i forvejen.

Der bliver kigget over skulderen på ham man gerne vil vinde over.

LAN handler om fællesskab

Det er overraskende for mig et vældigt socialt arrangement. Når øjenene trænger til en pause og der kommer for meget uro i benene, bliver der spillet bold til den store guldmedalje i den hal der ikke spilles computer i.

Og de får mad!

Enten køber de unge spisebilletter eller det kan være mor kommer forbi med noget lækkert. Det er en fornøjelse at se, at alle kan være med og hvordan computerspil der udefra ser så introvert ud, kan skabe så meget sammenhold og endda i trygge rammer skabt af BlicherLAN.